Kan du godt lide at forkæle sig selv med et sæt smukke negle i ny og næ? Det er skønt at gøre den slags ting for sig selv, men det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, især hvis man ender med at gøre det for tit.
Du kan derfor i stedet overveje, om du kan gøre det derhjemme – hvor du altså selv står for det. Du kan nemlig lære, hvordan du laver smukke negle hjemme i din egen stue. Det kræver dog lige lidt forberedelse.
Få fat i det rette udstyr
Hvis du gerne vil lave smukke negle derhjemme, og du ikke har prøvet det før, så skal du som det første ud at anskaffe det helt rette udstyr. Det rette udstyr kommer selvfølgelig an på, hvordan du kan lide at få dine negle lavet. Hvis du gerne vil holde det simpelt, kan du bare købe en masse forskellige neglelakker og nogle file. Men hvis du hellere vil have nogle smukke negle, der holder længere end bare et par dage, så kræver det lidt mere udstyr, bl.a. gele neglelak, neglelampe, remover og mere. Her kan det være en fordel at købe et startsæt, så du fra starten har alt, hvad du skal bruge – og så kan du supplere op med flere farver gele neglelak og pynt efterhånden som du laver dine egne negle. Vi anbefaler her altid produkterne fra Kandii.
Research, research, research
Det er desværre ikke helt nok at have det rette udstyr. Det kræver også, at du ved, hvad du skal gøre. Hvis du er vant til at få dine negle ordnet professionelt i en neglesalon, har du måske en lille idé om selve processen og hvad der foregår, men det er ikke nok. Det er derfor vigtigt, at du bruger tid på at lave research. Når du køber et startsæt, vil der formentligt være en vejledning med, som du bør følge, men ellers kan det også være en fordel at blive medlem i en gruppe, som f.eks. Kandiis nail community, hvor du kan få hjælp, råd og vejledning. Når du først ved, hvad du skal gøre, så er det bare at komme i gang – og husk på, at det kræver træning at lave smukke negle. Lad dig derfor ikke hyle ud, hvis dine første par negle ikke bliver fantastisk. Du skal nok blive bedre!